Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

tirsdag den 6. januar 2015

Malet kommode

De gamle møbler får nyt liv


Sidste forår startede jeg på at male gamle møbler. Primært møbler vi havde gemt væk, da vi var kørt træt i afsyrede træmøbler. Jeg synes stadigvæk mange af møblerne er smukke i formen, men træfarven duer ikke lige pt. 

Jeg blev inspireret til at male møblerne, da jeg var i gang med et andet STORT projekt - at male vores to trapper. Det tog laaaaaang tid, men det er blevet så smukt. Jeg synes den sorte farve til gelænderet er så flot og stilren.

Den måtte jeg bare bruge igen. Her kom ideen så til at finde de gamle møbler frem.
Det blev bl.a til en kommode i sort, et lille bord i sort, gammelt køkkenbord i hvidt og gammelt spisebord i hvidt. Puha så har der lige været pause over sommer og efterår.  

Men efter en lang juleferie, så var det tid til at finde malerrullen frem igen. Endnu en kommode har fået nyt liv med den smukke sorte farve.

Bruger info: Jeg har brugt noget maling der hedder "Trestjerner" - maling til gulv. 

Farvenavn: Black
Kode: 9500-N 0099
Kan købes i udvalgte farvehandlere. I Horsens forhandler de det hos Sadolin farvehandel, Ove Jensens Alle 14.

Jeg sliber træet let og vasker det med grundrens inden jeg maler det.
Jeg har valgt IKKE at spartle ormehuller og andre "bruger" mærker ud. Jeg synes det har sin charme, at man kan se det selvom møblerne bliver malet.
Jeg ruller malingen på så vidt det er muligt. Rullen skal være egnet til træ.

Jeg er vild med det.... se selv !

Første kommode der fik nyt liv

Nyeste DIY
Det gamle køkkenbord

Mit store trappeprojekt - trinnene og gelænder var oprindelig mahogni farvede

Og Viktor der ser forundret ud over alt det hurlumhej lige midt i middagsluren......

mandag den 5. januar 2015

DIY

DIY - fælles projekter


Jeg er så heldig at have en dejlig mand der er rigtig god til mange ting. Hænderne er skruet godt på og han kan klare de fleste "gør det selv projekter" jeg eller han selv finder på. Og det sker ofte vi får gode ideer - synes vi da selv.

Det er ofte en blanding af praktiske påfund kombineret med udsmykning. For selvom det er praktisk må det godt være pænt.

Seneste projekt var overkommelig - en hylde til køkkenet, men vi er så glade for resultatet.

Den er lavet af groft tømmer jeg har hentet på et savværk. Kanten på planken havde stadivæk bark på og naturlig buet. Det har vi bevaret. Barken er dog fjernet og den buede kant malet sort. Det giver en god kontrast til det lidt grove træ. Hylden er høvlet, så vi ikke får splinter i fingerne.

Træet er en rest fra et andet DIY projekt vi lavede sidste forår. Et skrivebord til vores datter. Det valgte vi at give klar lak på overfladen, så det ikke er så sart.

Hylden har fået en gang fløde. Det gir en dejlig blød overflade og lugter ikke af sur ko :-) Det mætter træet, så der ikke så nemt kommer rander.


Hylde med malet forkant

Så blev der plads til kaffekopperne tæt på maskinen

Hjemmelavet skrivebord - sidenhen er kanterne malet sort som på hylden