Søg i denne blog

onsdag den 17. december 2014

P-tærter a la Lis

P-tærter a la Lis


Så har jeg smagt det med. Hjemmelavede p-tærter, uhm det er en lækker mundfuld. 
Min store søns svigermor har uddelt smagsprøver og opskrift. 

Det skulle straks prøves af. De er ganske enkle og hurtige at lave ;-)

Der skal bruges:

1 1/2 dl saltede peanuts (har læst mig frem til, at nogen bruger usaltede, men det er vist en smagssag)
200 g fransk nougat i meget små stykker
2 dl marshmallows - de helt små, hvis ikke de kan findes, klippes de store i små stykker

250 g smeltet chokolade, lys eller mørk efter smag.

Smelt chokoladen over vandbad i en stor skål. Tag den af varmen. Bland de øvrige ingredienser i og bland godt rundt. Sæt evt skålen over vandbad igen. Marshmallows skal begynde at smelte og blive lange.

Lav små flade klatter på et stykke bagepapir med en ske. Jeg synes ikke de skal være for store.
Stil dem på køl. Vupti - efter en lille times tid er der p-tærter til kaffen.




Velbekomme og god 17. december.

2 kommentarer:

  1. Har fået denne opskrift fra en pædagog fra Emmas børnehave og de er simpelthen så gode - og nemme at lave, også for børn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er så nemme og smager tilmed skønt. Tror ikke kun det bliver til jul vi laver dem :-)

      Slet