Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Jul og nytår

Jul og nytår


Rigtig godt nytår til alle - håber det har været roligt derude i det ganske land hvor i har været.
Julen er vel overstået og båret ud igen. Det klarer vi inden nytår - også juletræet. I mit barndomshjem stod træet til efter nytårsaften. Ofte helt til Hellig 3 kongers dag. Den tradition har jeg ikke holdt fast i. Jeg har brug for at få ryddet ud og ryddet op inden vi skal skyde det nye år ind.

Vi har været så heldige, at være inviteret ud til venner flere gange i julen og det samme nytårsaften. Jeg har nydt hvert et øjeblik. Det er altid skønt at komme ud og blive forkælet med et flot pyntet bord og dejlig mad. Det er fantastisk når andre har gjort sig umage - umage for vores skyld. Vi betyder noget, vi er ventet og vi er velkommen.
Det er en fantastisk følelse og det der bl.a. kendetegner gode venskaber.

At gøre sig umage med de muligheder og evner man nu engang har er vigtigt i vores liv. Faktisk synes jeg, vi er forpligtet til at gøre os umage. Det gælder i alle livets forhold. Blandt venner, familie og på jobbet. 

Det er både dejligt at mærke, når andre har gjort sig umage, men det er også en fantastisk følelse når man selv har gjort sig umage for andre. Det kan gøre en helt høj og jeg er ganske sikker på, at det frigiver serotonin og endorfiner i vores hjerne. Altså vores humør stiger af det.
Det er min egen lille lommeteori, men det virker for mig :-)

Her kommer en række stemningsbilleder fra jul og nytår.

Julebord hos skønne venner med en helt fantastisk stil

Julebord

Julebord


Julebord igen

Det smukkeste og mest stilfulde nytårsbord jeg har oplevet indtil nu - igen hos skønne venner

Mere nytår

mandag den 22. december 2014

Bailey-kugler du gerne må "køre på"


En lækker og nem sød mundfuld - Bailey-kugler. Igen inspireret af Marlene :-)
Hurtig lige at lave her to dage før jul.

Marcipan blandes med Bailey efter smag - og de skal smage af Bailey.
Rulles til kugler og overtrækkes med chokolade.
Drysse evt. med tørret jordbær eller hindbær.

Velbekomme 




lørdag den 20. december 2014

Julebordet

Julebordet


Tiden nærmer sig. Nedtællingen er i gang. Mange børn venter spændt på den store aften - juleaften. Her i huset glæder vi os også - store som små. 

Det er nok ikke de samme ting der topper listen af glæder i julen, om man er 13 eller 93 år.
Jo ældre vi bliver, så betyder gaverne ikke helt så meget. Vi sætter mere pris på god mad, dejligt selskab og de traditioner vi har formået at bevare i en verden, hvor det kan være svært.

Juleaften glæder jeg mig til en dejlig middag med den nærmeste familie. Middagen skal indtages ved et smukt dækket bord. 
Jeg nyder at bruge tid på at forberede årets julebord.
Især nu hvor vi ikke har helt små børn mere. Vi sidder længe ved bordet og nyder maden, snakker og hygger os.

Her kan i se et udsnit af de forrige års juleborde.









Karameller

Karameller - den bløde slags


Min søde svigermor har flere gange talt om, at hun har prøvet en ny og lækker opskrift på karameller. Jeg har ikke været så heldig at smage hendes, men fik alligevel lyst til at prøve opskriften af.

Jeg fik lavet to varianter. Jeg er klart mest til den med lakrids. Det samme er min mand. Lige så hurtig jeg kunne skære dem ud, lige så hurtig blev de spist....... Indtil man får nok - og det gør man heldigvis ret hurtigt. Det er jo nok ikke det sundeste at spise sig mæt i. Men en enkelt eller to til kaffen er vel okay. De er bedst meget kolde.

Her har i opskriften:


INGREDIENSER

1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g)
120 g smør
150 g brun farin
2½ spsk. lakridssirup, f.eks. fra Johan Bülow
½ tsk. flagesalt, f.eks. Maldon Sea Salt
1 sukker- eller stegetermometer
1 firkantet form, ca. 15 x 20 cm
bagepapir til formen

Opskrift - sådan laver du bløde lakridskarameller med flagesalt

1. Bland kondenseret mælk, smør, brun farin og lakridssirup i en tykbundet gryde, og lad det smelte sammen ved svag varme. Rør i karamelmassen flere gange undervejs, til sukkeret er helt opløst. 
2. Skru op til middel varme, og kog massen i ca. 15 minutter under jævnlig omrøring, til den når en temperatur på 125° – brug et sukkertermometer eller et almindeligt stegetermometer, som kan måle høje temperaturer. Tag gryden fra varmen.
3. Beklæd en firkantet form med bagepapir (det kan være et fad, en lille bradepande eller en plastbeholder). Hæld karamelmassen i formen, drys overfladen med flagesalt, og sæt karamellen på køl i mindst 4 timer, men gerne natten over. Løft bagepapiret med den størknede karamel op af formen, og skær karamellen ud i ca. 30 små firkanter. Opbevar dem på køl.

TIP: Brug almindelig lys sirup i stedet for lakridssirup, og udelad salt. Så får du en klassisk karamel, som f.eks. kan overtrækkes med smelt-et mørk chokolade.

De er så lækre, mums :-)

Karamelmassen der koger ind til en lidt sej masse

Den afkølede masse - brug en større form, hvis ikke karamellerne skal være så høje

Det færdige resultat

onsdag den 17. december 2014

P-tærter a la Lis

P-tærter a la Lis


Så har jeg smagt det med. Hjemmelavede p-tærter, uhm det er en lækker mundfuld. 
Min store søns svigermor har uddelt smagsprøver og opskrift. 

Det skulle straks prøves af. De er ganske enkle og hurtige at lave ;-)

Der skal bruges:

1 1/2 dl saltede peanuts (har læst mig frem til, at nogen bruger usaltede, men det er vist en smagssag)
200 g fransk nougat i meget små stykker
2 dl marshmallows - de helt små, hvis ikke de kan findes, klippes de store i små stykker

250 g smeltet chokolade, lys eller mørk efter smag.

Smelt chokoladen over vandbad i en stor skål. Tag den af varmen. Bland de øvrige ingredienser i og bland godt rundt. Sæt evt skålen over vandbad igen. Marshmallows skal begynde at smelte og blive lange.

Lav små flade klatter på et stykke bagepapir med en ske. Jeg synes ikke de skal være for store.
Stil dem på køl. Vupti - efter en lille times tid er der p-tærter til kaffen.




Velbekomme og god 17. december.

mandag den 15. december 2014

Fru Kok's hjemmesyltede rødbeder


Ingen jul - eller hverdage uden hjemmesyltede rødbeder.

Vores børns oldemor, i daglig tale kaldet Molde, har førhen forsynet os med hjemmesyltede rødbeder til jul. Nok mest fordi det absolut hører sammen med hendes skønne hjemmelavede sylte. Molde er still going strong og runder snart 94 år.
Jeg har dog påtaget mig jobbet med at lave rødbeder, så hun kan koncentrere sig fuldt ud om sylten. Men lur mig, hun har garanteret lige lavet et glas for en sikkerheds skyld.

Jeg bruger min helt egen opskrift og den er ikke ens hver gang. Jeg bruger flere forskellige krydderier alt efter hvad jeg lige har og så ikke så meget sukker. Jeg kan bedst lide rødbeder til den lidt sure side.

Jeg bruger sådan ca.:

2 kg rødbeder, så små som muligt
1 l eddike
450 g sukker
4-5 laurbærblade af egen avl
10-15 sort peberkorn
10 nelliker
10 skriver frisk peberrod


Kog rødbederne med skrald i vand tilsat salt. Det er bedst hvis rødbeder har nogenlunde samme str. Ellers kog dem af to omgange eller fisk de mindste op først. De skal koge i ca. 20-30 min alt efter str. De må ikke blive bløde - der skal være bid i dem.
Når de har kogt nok hældes vandet fra og de overhældes med koldt vand. Gnid skralden af, skær rødbederne i skiver. Kom dem på glas, der er skyllet i kogt vand, sammen med frisk peberrod i skiver.

Bland eddike med sukker og krydderier og giv det et opkog. Hæld lagen med krydderier over rødbederne. Sæt låg på og sæt dem på køl - gerne nogle dage inden de skal spises.

Nemt og skønt tilbehør til det meste af vores julemad.

De rå rødbeder



Lagen inden den er kogt


Det færdige resultat






søndag den 14. december 2014

Stemningsbilleder fra en kold søndag


Vejret i dag byder på hygge indendøre - på nær dem der er draget på jagt ;-) - de er nød til at trodse kulde og regn. Håber de har held i bøssen.

Jeg er ved at overtale mig selv til at komme i gang. I gang med et eller andet. Måske bliver det konfekt, måske bliver det hækling, måske noget helt trejde.





God 3. søndag i advent til jer alle.

lørdag den 13. december 2014

Julestemning


Rustne træer....



og julens skønhed


Hygge i orangeriet




God lørdag til jer alle - uanset hvad jeres gøremål er denne weekend. Gætter på julegaveindkøb, bage, lave konfekt, lave mad, have gæster, være i byen - men husk nu på, at det skal være hyggeligt - ingen stres og jag. Vi når det jo altid og det vi ikke når opdager ingen :-)


torsdag den 11. december 2014

Julesmåkager

Julesmåkager - weekend hygge


Så har vi byttet småkager - min mor og jeg. Jeg er glad for, at jeg denne gang kunne give lidt tilbage. Det plejer kun at være mig der får fyldt kagedåserne med diverse lækre småkager. Og det er ikke kun til jul min mor forsyner os med hjemmebag. 
Dejligt knækbrød, boller i fryseren og ind imellem også småkager i løbet af året. Den ordning er jeg vild med :-) - tak for det mor.

Min mor fik, som tidligere nævnt, fedtebrød med hjem og til gengæld har jeg fået vanillekranse, brunkager og jødekager - må man egentlig godt kalde dem det? Ja det er jo med at være forsigtig i denne verden........

Min mor har arvet opskrifter på småkagerne fra min mormor, på nær brunkagerne. Så kan det ikke gå galt og det gik ikke galt.


Vanilliekranse



250 gmargarine
375g mel
250 g sukker
1 æg
1/2 tsk Hlortetaksalt
1 tsk vanilliesukker 
korn fra 1 vanilliestang 
Det hele blandes og stilles koldt i 
3 timer 
bages ved ca 180-200g 
eller til de er pæne lyse brune

Jødekager

300g mel
180 g margarine 
1 æg
1 1/2tsk hjortetaksalt
det hele blandes og stilles koldt, 
må gerne hvile til dagen efter.
Rulles ud og stikkes ud.
Pensles med æg og drys sukker og kanel - også gerne 
hakkede mandler 
bages ved 180-200g til de er lysebrune 
Så enkelt kan det gøres ;-) og de smager pragtfulde.

Brunkagerne har min mor bagt efter en opskrift på et brev med krydderier. De er velsmagende og sprøde.




God fornøjelse og dejlig weekend.

onsdag den 10. december 2014

Julens blomster

Julens blomster


Traditionen tro, så pryder forskellige blomster huset her ved juletid. Faktisk starter jeg med at pynte med disse vidunderlige skabninger allerede i november. Jeg kan ikke vente.....!

Så snart amaryllis og hyacinter dukker op i butikkerne sniger de sig med hjem, næsten uden jeg opdager det ;-)

Amaryllis har jeg beundret lige siden jeg var barn. Min kære mormor havde dem ofte - og selvfølgelig gemte hun løgene og fik dem til at blomstre igen. Det er ikke lykkedes for mig endnu. Jeg har prøvet til nogle gange, men der kommer kun nogle sølle blade frem og de ser ganske sølle ud. Jeg har læst mig frem til, at denne løgplante faktisk slet ikke blomstre om vinteren, men der i mod i foråret. Måske derfor det er så svært - naturen kan man ikke bare sådan lige lave om på - heldigvis.

Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke gemmer de store skønne løg. Jeg frådser og køber nogle nye. Gerne flere og i forskellige farver. Jeg starter altid med den hvide og sarte lyserøde. Når vi nærmer os jul har vi også altid en rød eller to i huset.
Husk at købe dem i god tid, så de springer ud og pryder julebordet med al sin storhed og skønhed.

Hyacinter har også en særlig plads i mit blomsterhjerte :-)
De er smukke og så dufter de fantastiske. De kan pynte et hvert bord eller dekoration og holder ganske længe - bare de ikke får for meget vand.
Jeg har forskellige hyacintglas som jeg oftes stiller dem i uden jord. Men jeg har dem også i vaser, små glas eller med mos omkring - ja der er uendelige måder at "bruge" dem på.
Når vi har haft fornøjelsen af hyacinterne i forskellige farver og de er afblomstret, ja så kan de med fordel sættes ud i haven. Så har vi fornøjelsen af dem igen og igen.

Nyd det lige.........











Smukt, ikke.....

Rigtig dejlig 11. december

tirsdag den 9. december 2014

Bounty drøm

Bounty drøm


Jeg har en fantastisk veninde, som i går bød på smagprøver af alverdens jule-lækkerier :-)

Jeg faldt pladask for hendes hjemmelavede bounty. Jeg var så heldig at få smagprøver med hjem OG opskriften. Det takker jeg for. 
Jeg deler den gerne - den er enkel og nem.

Opskrift bounty

250 g kokosmel blandes med 1 dåse kondenseret mælk (fåes i de fleste supermarkeder). Røremaskinen kan godt komme i brug her.
Form massen til små bounty's. Overtræk dem med chokolade - lys, mørk eller hvid, alt efter smag og behag. Drys evt. med lidt kokos.

Tilføjelse. Godt råd: stil massen i køleskabet i ca. 1 time. Form herefter til små bounty og pensel dem med chokolade ovenpå og på siderne, drys med kokos. Lad det tørre og vend dem så og pensel dem på den anden side. 

Så nemt kan det gøres :-)



Tak for opskrift og smagprøver Marlene

Velbekomme og god 9. december.


mandag den 8. december 2014

Nisser

Nisser eller ej........


Her i huset har vi ikke mange nisser til jul. Der har været flere, da børnene var små, men de små finurlige væsner er jeg ikke så gode venner med, så de må blive i den store julekasse - indtil der en dag igen er små børn i huset. Jeg er som tidligere nævnt mere til naturmaterialer, kugler og lys.

Sådan er vi jo så forskellige. Der er dog nogle få nisser der har overlevet - det er dem fra Maileg. De er så tilpas skønne og særlige. Nyd dem her :-)









Nisserne kan købes hos HJ Valeur, Østbirk, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen. De har et stort udvalg af Maileg, hvis nogen skulle være blevet fristet.

God dag i nissernes tegn.

fredag den 5. december 2014

Fedtebrød

Ustyrlig trang til fedtebrød


Den anden dag fik jeg sådan en lyst til fedtebrød. Hjemmebagt vel at mærke. Ikke at jeg nogensinde har bagt dem før eller de har været en del af julesmåkageudvalget i min familie.

Min mor kom forbi og selvfølglig skulle hun prøvesmage dem og hun udbrød straks, "de er lige præcis som de skal være, de smager som dem din mormor bagte". Så kan det ikke blive bedre :-). 

Min nu afdøde mormor var en fantastisk kvinde på alle måder. Hun er mit store forbillede. Hun levede et hårdt liv med trange kår. Hende og min morfar fik 6 børn sammen og det var mange munde at mætte. De forsøgte at være selvforsynende med det mest. Det betød, at der blev slagtet, syltet, henkogt, bagt, stegt og kogt i lange baner. Det var dengang hvor et spisekammer var et paradis at gå på opdagelse i og urtehaven var større end en almindelig parcelhusgrund.

Jeg husker tiden i min mormors køkken som det bedste og mest trygge et barn kunne opleve. Det var lille, men der var altid plads til en mere og alle blev mætte. Min mormor var en lille kvinde, men hun kunne svinge de store gryder så let som ingenting. Jeg elskede at se på hvordan hun forvandlede råvarerne til noget lækkert. Som regel hjalp vi også til hvor vi kunne.

Jeg er sikker på, at det er fra hende jeg har fået lysten og smagen for hjemmegjorte ting. Tiden med små børn har dog taget meget af min energi, men i takt med de bliver selvkørende, så vokser lysten igen til at springe ud i det hjemmelavet.

Så derfor hjemmebagte fedtebrød.

Desværre har jeg ikke den opskrift min mormor brugte. Jeg søgte på nettet og fandt Søren Ryges opskrift. Den kan findes på dette link:





De smager skønt, uhm!

Jeg lavede dobbelt portion - vi er altid mange. Min mor ville også rigtig gerne have nogen. Til gengæld leverer hun så vanillekranse og jødekager - mon ikke også hun får tid til at koge klejner. Alt i alt et godt bytte.

Velbekomme og god 5. december til jer alle.


torsdag den 4. december 2014

Steder der er værd at besøge


Hvis i skal på tur ud i det danske jule-jylland, så kan jeg anbefale et par hyggelige steder.

http://www.butik-skovgaarden.dk/ 

- en fantastisk gårdbutik med en masse brugskunst, blomster og gamle ting. Til jul er butikken pyntet op så hatten passer. Jeg kan gå der i lang tid og får hele tiden øje på noget nyt. Godt sted at få lidt inspiration. Og så er der altid kaffe på kanden og et stykke hjemmebag til.

Hvis i tjekker hjemmesiden, kan i se, at der også afholdes workshops. Det kan varmt anbefales. Har været afsted til jule-workshop de seneste to år. Konceptet er fantastisk. Man må tage alle de materialer med man har lyst til - ingen pligt til at købe det i butikken. Man betaler kr. 150,00 for at deltager. Så kan man finde inspiration i butikken eller ideer fra de søde piger der arbejder der og så er det bare med at gå i gang. Alle kan være med. 

Workshops udbydes hele året rundt med temaer der passer til årstiderne.

Butik H J Valeur Østbirk

Her er der julepynt for alle pengene. Butikken er en belysningsbutik med MEGET andet end det. Stort udvalg af brugskunst i alle prisklasser, polsk porcelæn, tøj, chokolade og te.
Til jul er hele butikken pyntet om og det bugner med flot julepynt.

Af mærker kan nævnes, Maileg, Cozy Room, Nordal, House Doctor, Ib Laursen, Architectmade, Lucie Kaas, Kay Bojesen, Green Gate og mange mange flere.




Natur jul

Jul på den naturlige måde



Jeg er mest til naturmaterialer - også når det gælder julen. Vores hus har store rum og højt til loftet. Det kræver noget stort pynt. Så er det jo herligt, at vi har en stor have og bor tæt på skoven og alle de herligheder man kan finde der. 

Selvom det er stort, skal det samtidig være enkelt og let.

Som min datter ofte siger, "nå mor har du nu igen været ude og fælde et træ". Ja det kan godt virke sådan, men synes det er ret flot. Jeg hænger både ned fra loftet og stiller "træer" i gulvvaser. Pynter dem med glas, sølv og hvidt. Det giver en smuk lethed.









Advent

Igen er det naturmaterialerne der går igen. Jeg er så heldig, at jeg er gift med en jæger, så indimellem får jeg fat i gevir, pels og fjer. Det bruger jeg hele året rundt, men særligt til jul gør det sig godt. 
Skal lige sige, at jeg også køber mig til gevir og pels hvor jeg kan komme til det. 
Har en sød veninde der kan skaffe nogen fra en hjortefarm. De der hjorte smider deres gevir en gang om året - guf for sådan en som mig.

Jeg har også ofte besøgt http://www.laederiet.dk
Et fantastisk sted i Århus, som har et stort udvalg i bl.a skind, pels og gevir.

Jeg har altid min adventskrans/dekoration på et fad. Mange år siden jeg har haft en hængende ned fra loftet. Det er jeg ikke så vild med. Mest pga af brandfaren.

Så her er et par eksempler på to adventsdekorationer udelukkende med naturmaterialer. 








Lidt hygge både ude og inde