Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten bageopskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bageopskrift. Vis alle opslag

torsdag den 11. december 2014

Julesmåkager

Julesmåkager - weekend hygge


Så har vi byttet småkager - min mor og jeg. Jeg er glad for, at jeg denne gang kunne give lidt tilbage. Det plejer kun at være mig der får fyldt kagedåserne med diverse lækre småkager. Og det er ikke kun til jul min mor forsyner os med hjemmebag. 
Dejligt knækbrød, boller i fryseren og ind imellem også småkager i løbet af året. Den ordning er jeg vild med :-) - tak for det mor.

Min mor fik, som tidligere nævnt, fedtebrød med hjem og til gengæld har jeg fået vanillekranse, brunkager og jødekager - må man egentlig godt kalde dem det? Ja det er jo med at være forsigtig i denne verden........

Min mor har arvet opskrifter på småkagerne fra min mormor, på nær brunkagerne. Så kan det ikke gå galt og det gik ikke galt.


Vanilliekranse



250 gmargarine
375g mel
250 g sukker
1 æg
1/2 tsk Hlortetaksalt
1 tsk vanilliesukker 
korn fra 1 vanilliestang 
Det hele blandes og stilles koldt i 
3 timer 
bages ved ca 180-200g 
eller til de er pæne lyse brune

Jødekager

300g mel
180 g margarine 
1 æg
1 1/2tsk hjortetaksalt
det hele blandes og stilles koldt, 
må gerne hvile til dagen efter.
Rulles ud og stikkes ud.
Pensles med æg og drys sukker og kanel - også gerne 
hakkede mandler 
bages ved 180-200g til de er lysebrune 
Så enkelt kan det gøres ;-) og de smager pragtfulde.

Brunkagerne har min mor bagt efter en opskrift på et brev med krydderier. De er velsmagende og sprøde.




God fornøjelse og dejlig weekend.

fredag den 5. december 2014

Fedtebrød

Ustyrlig trang til fedtebrød


Den anden dag fik jeg sådan en lyst til fedtebrød. Hjemmebagt vel at mærke. Ikke at jeg nogensinde har bagt dem før eller de har været en del af julesmåkageudvalget i min familie.

Min mor kom forbi og selvfølglig skulle hun prøvesmage dem og hun udbrød straks, "de er lige præcis som de skal være, de smager som dem din mormor bagte". Så kan det ikke blive bedre :-). 

Min nu afdøde mormor var en fantastisk kvinde på alle måder. Hun er mit store forbillede. Hun levede et hårdt liv med trange kår. Hende og min morfar fik 6 børn sammen og det var mange munde at mætte. De forsøgte at være selvforsynende med det mest. Det betød, at der blev slagtet, syltet, henkogt, bagt, stegt og kogt i lange baner. Det var dengang hvor et spisekammer var et paradis at gå på opdagelse i og urtehaven var større end en almindelig parcelhusgrund.

Jeg husker tiden i min mormors køkken som det bedste og mest trygge et barn kunne opleve. Det var lille, men der var altid plads til en mere og alle blev mætte. Min mormor var en lille kvinde, men hun kunne svinge de store gryder så let som ingenting. Jeg elskede at se på hvordan hun forvandlede råvarerne til noget lækkert. Som regel hjalp vi også til hvor vi kunne.

Jeg er sikker på, at det er fra hende jeg har fået lysten og smagen for hjemmegjorte ting. Tiden med små børn har dog taget meget af min energi, men i takt med de bliver selvkørende, så vokser lysten igen til at springe ud i det hjemmelavet.

Så derfor hjemmebagte fedtebrød.

Desværre har jeg ikke den opskrift min mormor brugte. Jeg søgte på nettet og fandt Søren Ryges opskrift. Den kan findes på dette link:





De smager skønt, uhm!

Jeg lavede dobbelt portion - vi er altid mange. Min mor ville også rigtig gerne have nogen. Til gengæld leverer hun så vanillekranse og jødekager - mon ikke også hun får tid til at koge klejner. Alt i alt et godt bytte.

Velbekomme og god 5. december til jer alle.