Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

lørdag den 27. december 2014

Georginer


Længsel efter sommer, sol og georginer


I denne kolde og mørke tid, kan man godt få en forfærdelig længsel efter solen, lyset og duften af blomster i haven.

Jeg har i den forgangne sommer haft min debut med georginer - eller dahlia, som de hedder nu, i min have.
Og sikke en fornøjelse.
I min verden er disse smukke skabninger mormor-blomster og vil for altid hedde georginer. Havde nok aldrig forestillet mig, at de ville komme til at pryde i min have. Tingene ændre sig en smule i takt med årene der går :-)

Det er bestemt ikke sidste gang de skal bringe glæde både for mig og en hel del andre. For flittige det er de. Jeg havde valgt at sætte knoldene i nyanlagte højbede. Min gode have ven Peter havde dog advaret mig og sagt jeg havde sat dem for tæt.
Jeg tænkte bare, sådan en lille knold kan da ikke fylde meget når den kommer til at spirer og blomstrer, men ak jeg blev klogere.
De ekploderede fuldstændig og stod alt for tæt. Eneste fordel var dog, at de ikke væltede, da de kunne bruge hinanden som støtter. 
Jeg fik SÅ mange blomster helt hen til slut oktober. Det har været en fornøjelse. Tør ikke tænke på hvor mange jeg får næste år, hvor de ikke skal stå så tæt.

Jeg skal for første gang prøve at passe og pleje knoldene gennem vinteren.
De er nu gravet op, banket fri for jord, lagt i kasser, stillet i drivhuset overnpå bobleplast, avispapir rundt om dem og et tæppe over. Der håber jeg de kan klare sig det meste af vinteren. Kommer der hård frost må de ind i garagen. Er dog nervøs for, at der er for varmt. Nu ser vi hvad vinteren bringer os.

Jeg går med lidt nye planer for placeringen af mine georginer næste år. Drømmer om en stor georgi-mark. De kræver jo plads. Så hvis jeg skal få det bedste ud af dem, ja så må der gøres noget.
Den tid den glæde.

Indtil da kan i nyde nogle af de pragtfulde blomster jeg blev beriget med i alverdens former og farver - tænk hvad der kan komme ud af sådan en mærkværdig knold.







torsdag den 18. december 2014

Æblemost


Æblemost eller æblejuice - ja hvad er forskellen. 

Æblemost er den rene vare. Æblerne presses og den lækre saft hældes på rene flasker. Sådan foregår det her hos os. Når det skal sælges, skal saften også pasteuriseres. Der tilsættes ikke sukker og konserveringsmidler.
Æblejuice er lavet på koncentrat. Æblerne presset og ofte udskilles aromastofferne og det koges ind til et koncentrat. Det er nemmere og billigere at fragte rundt i verdenen på den måde. Koncentratet blandes så op med vand, sukker og ofte aromastoffer.

Jeg plejer at lave æblemost af de sommeræbler jeg kan finde rundt i haven. I år var det desværre så få, at jeg kun fik et par flasker saft ud af det.

Til gengæld har vores gamle Belle Boskop æbletræ været ved at knække adskillige grene p.g.a. store mængder lækre madæbler. 
Jeg fik samlet en hel del sammen her i efteråret. Tanken var egentlig at lave mos til fryseren og måske et par kager og så selvfølgelig til anden juleaften :-)

Så langt er jeg ikke kommet endnu. Til gengæld fik jeg en stor trang til frisk presset most. Så var det bare at gå i gang.

Jeg pressede en kasse med store, små, skrammede, pæne og mindre pæne æbler. Det er så skønt, for det betyder ikke så meget når de skal presses. Det eneste jeg gør er at vasket dem og skære det værste råddenskab og ormebid af dem.

Resultatet blev fem flotte flasker most. I meget forskellige farver. Tror det handler om hvor hurtigt det kommer på flaske. Men uanset farve og grums i mosten, så er det en himmerigsmundfuld.
Smag af sol og sommer.

En kasse fuld af dejlige Belle Boskop æbler - hønsenes trisser rundt i baggrunden :-)

Det flotte resultat. Smagsprøven i glasset står klar.....

Så forskelligt kan det se ud - det er fra de samme æbler.