Søg i denne blog

søndag den 14. december 2014

Stemningsbilleder fra en kold søndag


Vejret i dag byder på hygge indendøre - på nær dem der er draget på jagt ;-) - de er nød til at trodse kulde og regn. Håber de har held i bøssen.

Jeg er ved at overtale mig selv til at komme i gang. I gang med et eller andet. Måske bliver det konfekt, måske bliver det hækling, måske noget helt trejde.





God 3. søndag i advent til jer alle.

lørdag den 13. december 2014

Julestemning


Rustne træer....



og julens skønhed


Hygge i orangeriet




God lørdag til jer alle - uanset hvad jeres gøremål er denne weekend. Gætter på julegaveindkøb, bage, lave konfekt, lave mad, have gæster, være i byen - men husk nu på, at det skal være hyggeligt - ingen stres og jag. Vi når det jo altid og det vi ikke når opdager ingen :-)


torsdag den 11. december 2014

Julesmåkager

Julesmåkager - weekend hygge


Så har vi byttet småkager - min mor og jeg. Jeg er glad for, at jeg denne gang kunne give lidt tilbage. Det plejer kun at være mig der får fyldt kagedåserne med diverse lækre småkager. Og det er ikke kun til jul min mor forsyner os med hjemmebag. 
Dejligt knækbrød, boller i fryseren og ind imellem også småkager i løbet af året. Den ordning er jeg vild med :-) - tak for det mor.

Min mor fik, som tidligere nævnt, fedtebrød med hjem og til gengæld har jeg fået vanillekranse, brunkager og jødekager - må man egentlig godt kalde dem det? Ja det er jo med at være forsigtig i denne verden........

Min mor har arvet opskrifter på småkagerne fra min mormor, på nær brunkagerne. Så kan det ikke gå galt og det gik ikke galt.


Vanilliekranse



250 gmargarine
375g mel
250 g sukker
1 æg
1/2 tsk Hlortetaksalt
1 tsk vanilliesukker 
korn fra 1 vanilliestang 
Det hele blandes og stilles koldt i 
3 timer 
bages ved ca 180-200g 
eller til de er pæne lyse brune

Jødekager

300g mel
180 g margarine 
1 æg
1 1/2tsk hjortetaksalt
det hele blandes og stilles koldt, 
må gerne hvile til dagen efter.
Rulles ud og stikkes ud.
Pensles med æg og drys sukker og kanel - også gerne 
hakkede mandler 
bages ved 180-200g til de er lysebrune 
Så enkelt kan det gøres ;-) og de smager pragtfulde.

Brunkagerne har min mor bagt efter en opskrift på et brev med krydderier. De er velsmagende og sprøde.




God fornøjelse og dejlig weekend.

Strikket babytæppe

Julegaveide....... hvis i har tid :-)


Måske har i lyst til at nørkle lidt i de mørke timer. Det hygger jeg mig med og nyder det - selvom jeg må tage imod mange spydige stikpiller fra både familie og venner ;-). Vælger at tro det er kærligt ment.
Det er rigtig godt for sindet og mange tanker og "verdensproblemer" kan bliver fikset alt imens jeg producere noget brugbart.

Jeg har for rigtig mange år siden strikket rigtig meget. Dengang var det især bluser jeg producerede og brugte flittigt.
Tiden med børn, arbejde osv har fyldt mit liv i de sidste mange år, så strikkepinden har samlet støv. 
De er nu støvet af og strikket varme igen.

Ved ikke helt hvorfor, men jeg fik sådan lyst til at strikke babytæpper - ikke nogen hentydning om børnebørn ;-), men det er vel altid godt at have nogen på lager.

Og rimelig nemt og overskueligt at gå i gang med.

Jeg fandt opskrift på dette smukke tæppe Her



Det kan strikkes i forskelligt garn og i lige præcis den størrelse der passer til formålet.

Det lyseblå er strikket i Alpaca uld og det råhvide i bomuldsgarn. De er fantastiske begge to. Bløde og lækre. Lige til at putte en lille ny baby i.

Mønstret kan også bruges til f.eks. et gæstehåndklæde eller i endnu større model som et lækkert slumretæppe til de kolde vinterdage.

God fornøjelse.

onsdag den 10. december 2014

Julens blomster

Julens blomster


Traditionen tro, så pryder forskellige blomster huset her ved juletid. Faktisk starter jeg med at pynte med disse vidunderlige skabninger allerede i november. Jeg kan ikke vente.....!

Så snart amaryllis og hyacinter dukker op i butikkerne sniger de sig med hjem, næsten uden jeg opdager det ;-)

Amaryllis har jeg beundret lige siden jeg var barn. Min kære mormor havde dem ofte - og selvfølgelig gemte hun løgene og fik dem til at blomstre igen. Det er ikke lykkedes for mig endnu. Jeg har prøvet til nogle gange, men der kommer kun nogle sølle blade frem og de ser ganske sølle ud. Jeg har læst mig frem til, at denne løgplante faktisk slet ikke blomstre om vinteren, men der i mod i foråret. Måske derfor det er så svært - naturen kan man ikke bare sådan lige lave om på - heldigvis.

Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke gemmer de store skønne løg. Jeg frådser og køber nogle nye. Gerne flere og i forskellige farver. Jeg starter altid med den hvide og sarte lyserøde. Når vi nærmer os jul har vi også altid en rød eller to i huset.
Husk at købe dem i god tid, så de springer ud og pryder julebordet med al sin storhed og skønhed.

Hyacinter har også en særlig plads i mit blomsterhjerte :-)
De er smukke og så dufter de fantastiske. De kan pynte et hvert bord eller dekoration og holder ganske længe - bare de ikke får for meget vand.
Jeg har forskellige hyacintglas som jeg oftes stiller dem i uden jord. Men jeg har dem også i vaser, små glas eller med mos omkring - ja der er uendelige måder at "bruge" dem på.
Når vi har haft fornøjelsen af hyacinterne i forskellige farver og de er afblomstret, ja så kan de med fordel sættes ud i haven. Så har vi fornøjelsen af dem igen og igen.

Nyd det lige.........











Smukt, ikke.....

Rigtig dejlig 11. december

tirsdag den 9. december 2014

Bounty drøm

Bounty drøm


Jeg har en fantastisk veninde, som i går bød på smagprøver af alverdens jule-lækkerier :-)

Jeg faldt pladask for hendes hjemmelavede bounty. Jeg var så heldig at få smagprøver med hjem OG opskriften. Det takker jeg for. 
Jeg deler den gerne - den er enkel og nem.

Opskrift bounty

250 g kokosmel blandes med 1 dåse kondenseret mælk (fåes i de fleste supermarkeder). Røremaskinen kan godt komme i brug her.
Form massen til små bounty's. Overtræk dem med chokolade - lys, mørk eller hvid, alt efter smag og behag. Drys evt. med lidt kokos.

Tilføjelse. Godt råd: stil massen i køleskabet i ca. 1 time. Form herefter til små bounty og pensel dem med chokolade ovenpå og på siderne, drys med kokos. Lad det tørre og vend dem så og pensel dem på den anden side. 

Så nemt kan det gøres :-)



Tak for opskrift og smagprøver Marlene

Velbekomme og god 9. december.


mandag den 8. december 2014

Nisser

Nisser eller ej........


Her i huset har vi ikke mange nisser til jul. Der har været flere, da børnene var små, men de små finurlige væsner er jeg ikke så gode venner med, så de må blive i den store julekasse - indtil der en dag igen er små børn i huset. Jeg er som tidligere nævnt mere til naturmaterialer, kugler og lys.

Sådan er vi jo så forskellige. Der er dog nogle få nisser der har overlevet - det er dem fra Maileg. De er så tilpas skønne og særlige. Nyd dem her :-)









Nisserne kan købes hos HJ Valeur, Østbirk, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen. De har et stort udvalg af Maileg, hvis nogen skulle være blevet fristet.

God dag i nissernes tegn.