Søg i denne blog

onsdag den 10. december 2014

Julens blomster

Julens blomster


Traditionen tro, så pryder forskellige blomster huset her ved juletid. Faktisk starter jeg med at pynte med disse vidunderlige skabninger allerede i november. Jeg kan ikke vente.....!

Så snart amaryllis og hyacinter dukker op i butikkerne sniger de sig med hjem, næsten uden jeg opdager det ;-)

Amaryllis har jeg beundret lige siden jeg var barn. Min kære mormor havde dem ofte - og selvfølgelig gemte hun løgene og fik dem til at blomstre igen. Det er ikke lykkedes for mig endnu. Jeg har prøvet til nogle gange, men der kommer kun nogle sølle blade frem og de ser ganske sølle ud. Jeg har læst mig frem til, at denne løgplante faktisk slet ikke blomstre om vinteren, men der i mod i foråret. Måske derfor det er så svært - naturen kan man ikke bare sådan lige lave om på - heldigvis.

Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke gemmer de store skønne løg. Jeg frådser og køber nogle nye. Gerne flere og i forskellige farver. Jeg starter altid med den hvide og sarte lyserøde. Når vi nærmer os jul har vi også altid en rød eller to i huset.
Husk at købe dem i god tid, så de springer ud og pryder julebordet med al sin storhed og skønhed.

Hyacinter har også en særlig plads i mit blomsterhjerte :-)
De er smukke og så dufter de fantastiske. De kan pynte et hvert bord eller dekoration og holder ganske længe - bare de ikke får for meget vand.
Jeg har forskellige hyacintglas som jeg oftes stiller dem i uden jord. Men jeg har dem også i vaser, små glas eller med mos omkring - ja der er uendelige måder at "bruge" dem på.
Når vi har haft fornøjelsen af hyacinterne i forskellige farver og de er afblomstret, ja så kan de med fordel sættes ud i haven. Så har vi fornøjelsen af dem igen og igen.

Nyd det lige.........











Smukt, ikke.....

Rigtig dejlig 11. december

Ingen kommentarer:

Send en kommentar